Den 4. september holdt vi en fantastisk vellykket sommerfest, det var første gang vi alle både, beboere, pårørende og personale var samlet i en flok efter coronarestriktionerne. Vi startede op med velkomstdrink, spiste sammen i hvert hus og fik kaffe og dejlig kage. Lisbeth havde selvfølgelig stået for lækker mad der manglede intet. Alle var glade for atter at være sammen, snakken gik lystigt, meget skulle indhentes. Efter maden gik vi alle udenfor hvor: “Seebach Jam” spillede op til fest. Solen strålede om kap med alle de glade og skønne mennesker som gjorde dagen fantastisk.