Vibeke planlægger hvad vi skal have at spise. Hver uge hænges en menuplan synligt i husene, så ved vi alle hvad vi har at glæde os til. Vibeke laver fortrinsvis alt mad fra bunden af friske råvarer, vi tilstræber at vores basisvarer er overvejende økologiske. Når beboerne har fødselsdag vælger de hvad der skal stå på menuen, som da serveres for alle tre huse, i fødselslarens hus serveres også dessert. Vibeke står også for maden ved festlige arrangementer. Personalet tilbydes en madordning, hvor man betaler et fast beløb hver måned og dermed kan spise sammen med beboerne.
Som pårørende er man velkommen for et mindre beløb, til at spise med sammen med sin søn eller datter, dette meldes i god tid så Vibeke kan tage højde for det i sin planlægning og tilberedning.
Vibeke tager hensyn til om beboerne er småtspisende, er sondebrugere og dermed kun skal have smagsprøver som et supplement til sondemad etc. derfor laves der til alle måltider en puré, der altid varierer og matcher måltidet.