aktiviteter og tilbud

aktiviteter

De aktiviteter, der foregår på Lykke Marie skal sammen med beboernes forskellige uddannelses- og dagtilbud, familie, venner og andre tilbud bidrage til den enkeltes livskvalitet og en indholdsrig hverdag tilpasset den enkeltes ønsker og behov.

Hvert af de tre huses fællesrum og orangerier er indrettet med fokus på optimal tilgængelighed, forskellige typer af sansemæssig stimulation og genkendelighed, og danner dermed en god ramme om de helt nære, daglige aktiviteter og det fælles sociale liv.

På beboerens hjemmedag er der ofte indkøbsture, gåture i nærområdet eller tid til lidt ekstra hjemmehygge og aktivitet i beboerens bolig. Også de mere trivielle ting som f.eks. læge- eller tandlægebesøg, oprydning og andet kan klares på hjemmedagen.

En del beboere har desuden en personlig ledsagerordning, som benyttes bl.a. til forskellige former for fritidsaktiviteter.

Om aftenen og i weekenden er der med jævne mellemrum fælles aktiviteter på tværs af husene for alle de beboere, der ønsker at deltage. Det kan f.eks. være musik, film, fodbold, afrikansk dans, diskoteksaften, beautysalon eller bålhygge i bålhytten.

Beboernes pårørende er naturligvis en vigtig del af dagliglivet på Lykke Marie, hvor de bidrager til større eller mindre arrangementer eller spontane hyggestunder.

Ud over det fælles hverdagsliv fejrer vi selvfølgelig hinandens fødselsdage og andre mærkedage sammen, hvis beboerne ønsker det, ligesom forskellige højtider og andre traditioner markeres. Vi tager på fælles ture ud af huset, benytter forskellige kulturelle tilbud som f.eks. musikfestivaller, og alle beboere tilbydes et individuelt tilpasset sommerferietilbud.

 

Sidebar
Sidebar
47 38 39 00 Find hjem

Kontakt