boligerne

I bofællesskabet Lykke Marie er i alt 24 boliger fordelt på 3 boenheder. Hver bolig er indrettet med eget bad og toilet, tekøkken og en mindre terrasse. Der er etableret loftlift i alle boliger.  Boligerne er som udgangspunkt indrettet som et stort rum, men der er mulighed for at opdele soveværelset fra stuen, hvis det ønskes. Dette finansieres i givet fald af beboeren selv.

Til hver af de tre boenheder hører et stort, lyst fællesrum med køkken/alrum og opholdsafdeling, en fælles terrasse samt et orangeri.

Overalt er der tænkt i optimale adgangs- og pladsforhold og i fællesrummene er der ligeledes etableret loftlifte, så det er let for beboerne at komme til at sidde f.eks. i den fælles sofa, sækkestol eller andre gode steder.

Der er let adgang til grønne arealer og parkeringsplads.

Maden produceres i Lykke Maries store fælleskøkken, hvor kokken sørger for at tilberede alle varme måltider, ligesom det er mulighed for at variere madens konsistens efter den enkelte beboers behov. Ved behov for særlig diætkost kan dette i vid udstrækning imødekommes.

Her kan du se en tegning af en boenhed med 8 boliger, tryk på tegningen så udvider billedet sig:

Sidebar
Sidebar
47 38 39 00 Find hjem

Kontakt