hvordan bliver jeg beboer?

Sådan bliver du beboer på Bofællesskaberne Inge og Sofie Marie

Ring eller skriv til os for aftale om rundvisning hos os. Ud fra samtale med dig eller dine forældre/sagbehandler vurderer vi, hvilket hus og team vi skal vise frem ift. at matche det rette bofællesskab ud fra dit støttebehov.

Vi er gode til at fortælle om stedet, men du (og evt. dine forældre) mærker det bedst gennem en rundvisning, om Bofællesskaberne Inge og Sofie Marie er et sted, du kunne tænke dig at bo.

Indimellem er det bedst, at dine forældre ser stedet før dig, for vi oplever nogle gange, at en kommende beboer kommer til at drømme om at flytte ind, men at det ikke kan lade sig gøre, hvis ikke det er godkendt af sagsbehandler. Og vi lader naturligvis aldrig en beboer flytte ind, der ikke selv har ønske om det, så du kan ikke komme på venteliste uden, at vi har mødt dig, og du selv har godkendt det.

Hvis du efter besøg ønsker at flytte ind hos os, skal du kontakte din sagsbehandler, som kan kontakte os for ledig bolig eller opkrivning på venteliste.

Sidebar
Sidebar
47 38 39 00 Find hjem

Kontakt